Klik her for at gå til Googles detaljerede TRIM kort




Til Webredaktør, Jesper Henrik Lyre, Vejdirektoratet

Af det vedlagte link, kan jeg godt se at I ikke ønsker dybe links til jeres 
materiale. Men:

* Jeg er ikke enig i at dette er ulovligt jævnfør danske love og de seneste
 retsafgørelser. http://newz.dk/ofir-frikendt-i-sag-om-dybe-links

* Billederne udnyttes ikke kommercielt. Siden vises max 15 gange/år.

* Links til billederne genereres ikke v.h.a. automatiske metoder.

* Der foregår ikke kopiering af Vejdirektoratets materiale.


Hvis Vejdirektoratet ikke accepterer dybe links, så udnyt dog teknikken til at 
forhindre dette (f.eks. check HTTP_REFERRER som det er beskrevet her: 
http://vertikal.dk/a125 )

I-og-med at Vejdirektoratet er en offentlig virksomhed, der med trafikken.dk 
stiller gratis (=betalt af skatteydere som jeg selv) information til rådighed
 - hvad er så problemet med at jeg sætter nogle billeder sammen på een side?

Hvis Vejdirektoratet vil kopiere min ide, med at vise hvor mange biler der 
kører på de jyske mortorveje i forhold til de sjællandske - så er det da i 
orden med mig.

Man kan også bruge en sådan samling til at se, at det kun er halvdelen af 
kameraerne der fungerer og den anden halvdel trænger til at få pudset ruden.
:-/

Venlig hilsen
Per Krarup


Jesper Henrik Lyre:
> Att. webmaster Per Krarup,
> 
> På _http://datum.dk/rodekas/webcam.html_ har du et stort antal billeder 
> fra Vejdirektoratets webkameraer stående og opdatere. Dette er ulovligt 
> og strider mod vores copyright - som du kan læse nærmere om her: 
> http://www.trafikken.dk/documentblank.asp?page=document&objno=60251
> 
> Hvis du vil vise billeder fra vores webkameraer på datum.dk, kan du 
> linke til dem på en loyal måde eller få en aftale om visning - jvf: 
> http://www.trafikken.dk/wimpdoc.asp?page=document&objno=88552#Webkameraer
> 
> Venlig hilsen
> 
> *Jesper Henrik Lyre
> *Webredaktør
> _______________________________
> 
> ***Vejdirektoratet*
> *Trafik- og beredskabsafdelingen*
> Niels Juels Gade 13
> 1059 København K
> Telefon 7244 3333
> Direkte 7244 3488
> Telefax 3315 6335
> http://www.trafikken.dk/
> 
  
Gå til: [ forsiden ] [ tilbage ]
Webmaster: mig